Amlodipin og benazeprilhydroklorid-kapsler er indikasjonert for behandling av hypertensjon hos pasienter som ikke er tilstrekkelig kontrollert med monoterapi med enten agenten. Kombinasjonen benytter amlodipin, en dihydropyridin-kalsiumkanalblokker, og benazepril, en angiotensin-konverterende enzym-hemmer.
Kliniske Studier og Effekter
Kliniske studier med over 950 pasienter viste at daglige doser av amlodipin og benazeprilhydroklorid (ved benazepril doser på 10 til 20 mg og amlodipin doser på 2,5 til 10 mg) reduserte sittende blodtrykk (systolisk/diastolisk) med omtrent 10 til 25/6 til 13 mmHg, 24 timer etter dosering. Det antihypertensive effekten var vedvarende i opptil 56 uker, med blodtrykksreduksjoner generelt oppnådd innen 1 til 2 uker. Kombinasjonsbehandlingen var effektiv i både svarte og ikke-svarte pasienter.
Dosering og Mekanismer
Kombinasjonsbehandlingen var effektiv i både svarte og ikke-svarte pasienter. Hos ikke-svarte pasienter ble blodtrykksreduserende effekter vist å være additiv og i noen tilfeller synergistisk. Innenfor svarte pasienter ble nesten all antihypertensive effekt tilskrevet amlodipin-komponenten. Amlodipin hemmer kalsiumionin-influks inn i det glatte muskelvevet i blodårene, mens benazepril hemmer ACE, reduserer angiotensin II-nivåer og aldosteronsølning. Under kronisk behandling kan serumkalium øke opptil 0,2 mEq/L. Den vanlige startdosen er 2,5 mg av amlodipin og 10 mg av benazepril, administrert oralt en gang daglig. Doseringen justeres individuelt, med titrering opp til 10 mg av amlodipin og 40 mg av benazepril mulig hvis blodtrykket fortsatt er uvelkontrollert. Abrupt avbrudd av kombinasjonen resulterer ikke i en rask økning i blodtrykket.